Hvilket kursus passer bedst til mig? er et spørgsmål jeg har hørt ofte. Svaret afhænger af rigtigt mange ting, bl.a. af hvor erfaren du er på gruset, hvor meget du har kørt og af dit temperament. Som udgangspunkt kan alle deltage i alle kurser, men der er alligevel en naturlig rækkefølge i mine kurser.
- Offroad kursus egner sig rigtigt godt til begynderen og den let øvede der gerne vil lære teknikkerne fra bunden eller opfriske de grundlæggende teknikker for motorcykelkørsel i terrænet.
- Tekniktræning på grus egner sig rigtigt godt til den let øvede der gerne vil køre nogle kilometer ude i virkeligheden, hvor de grundlæggende teknikker kan trænes og nye kan afprøves, mens man kører på et varierende spor sammen med andre kursister frem mod en destination.
- VIP turen strækker sig over 2 dage og giver dig mulighed for at træne udholdenhed og kontinuerligt fokus. Vi får kørt så meget grus på de to dage at du lærer at slappe af, at nyde den flotte natur vi kører igennem og at få dine færdigheder til at forenes med motorcyklen i et flow af kontrol og afslappethed. Deltagelse i VIP turen forudsætter at du har en vis erfaring med kørsel på grusvejene.
Det er naturligvis ikke et krav at du tager kurserne i rækkefølge, du kan hoppe ind hvor det giver mest mening for dig, da jeg tilpasser kursets sværhedsgrad til kursisternes niveau. Der er etableret rene begynderhold hvor alle er nye, og der er de almindelige hold hvor kursisterne har en vis erfaring.
Vil du opleve den totale samhørighed i indlæringen, er der ingen tvivl om at du vil få det maksimale udbytte ved at deltage i alle 3 kurser i ovennævnte rækkefølge. Ved samlet tilmelding til 2 kurser til dig selv får du 10% rabat på den samlede pris, og ved samlet tilmelding til alle 3 kurser til dig selv får du 15% rabat. Kontakt mig forud for en sådan tilmelding for at opnå rabatten..

